Søren Schultz Jørgensen er ph.d. og docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og driver som hobbyprojekt rådgivningsvirksomheden Kontrabande. Han har i 15 år funderet over forholdet mellem kommunikation, medier og fællesskaber. Søren er forfatter til en lang række udgivelser om mennesker og medier, senest bogen ’Den journalistiske forbindelse’ (2018) og ph.d.-afhandlingen ’Gamle medier er også sociale’ (2016).
Og Søren er efterhånden nået frem til, at det ene er utænkeligt uden det andet: Medier og kommunikation er fællesskab. Fællesskaber er kommunikation. Det er afsættet, når han hjælper medier og organisationer med at analysere og udvikle forbindelserne til deres brugere, medlemmer eller kunder.
Søren mener selv, at han bidrager bedst til fællesskabet, når han tvinger andre til at synge sine forvrøvlede festsange (akkompagneret af hans pænt problematiske lejrbålsguitar).